Fisketransport i Holland

Selvstændig specialist i fisketransport
Siden starten af 60’erne har Merema Transport BV været transportør af frisk fisk. Dine fisk læsses straks fra skibet på lastbilen og køres konditioneret til den auktionshal, du ønsker. Transporten foregår uden afbrydelser for at holde din fisk så frisk som muligt og i den bedst mulige stand. Merema Transport transporterer ofte fisken til Urk, som er Europas førende fiskecenter, men også til andre auktioner. Vælg selv. Hvad enten det drejer sig om transport fra Scheveningen, IJmuiden, Den Helder, Harlingen, Lauwersoog, Eemshaven eller Delfzijl: Vores medarbejdere er hjemme i alle havne, hvor der kommer fiskekuttere ind.

Merema Transport BV er i årenes løb blevet ekspert i at holde kvaliteten af frisk fisk konstant. Materiellet er specielt udstyret til dette formål, til transport af både kølevarer og dybfrost. Dette giver sig udslag i tykkere vægge end i gennemsnittet af køle-/dybfrostvogne. Hygiejnen er også enormt vigtig. Merema er da også stolt af at være i besiddelse af IFS Logistics-certifikatet, der er en garanti for fødevaresikkerheden og hygiejnen.     Der krævedes kun få ændringer af de hidtil anvendte arbejdsmetoder i Merema Transport for at opnå dette certifikat. Dette viser, at Merema Transport tager sit speciale alvorligt. Samtidig er Merema Transport certificeret transportør af frisk MSC-fisk. For at læsse og losse effektivt er et antal af vores sættevogne udstyret med læsseklap, og alle sættevogne har glat gulv. Men vores service holder ikke op ved transport og ved at læsse/losse. Under mottoet ‘Du skal kun beskæftige dig med at fiske, vi sørger for resten’ tilbyder vi et stort sortiment af tjenesteydelser, der supplerer hinanden: proviantering, levering af tøris, levering af tomme kasser, forsyning af diverse havnefaciliteter via et netværk af lokale agenter, til- og frakørsel af reservedele, vedligeholdelse af kontakt med forskellige fiskeauktioner osv. Samtidig giver vi dig mulighed for at lade dit skib losse med en speciel losseplov.

På grund af vores medarbejderes store engagement, omfattende service og store omhu er vi i stand til at yde en service i optimal kvalitet. Vores medarbejdere har hjemme i fiskeriets verden. De forstår, hvad du vil – 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Merema Transport betragter da heller ikke dette som noget ekstra, det er en selvfølge. Også at behandle dit produkt, som om det var vores eget.

Du skal kun beskæftige dig med at fiske…………………………………….
…………………………………………………………….…..
vi sørger for resten.

Comments are closed.